Toshiba har afsløret en ny computer med to skærme, Toshiba W100. Konceptet er præcis det samme som en Nintendo DSi. Den eneste forskel er af denne gadget er en computer og ikke en spillekonsol. Begge skærme på den nye Toshiba W100 er 7 tommer og har en opløsning på 1024 x 600 pixels. Den nederste af de to skærme kan bruges som tastatur, det er endda muligt at lave det om til et såkaldt tommelfingertastatur, som gør det muligt at styre den med en hånd.
Den nye Toshiba W100 kører Windows 7 og har to batteri, men batterilevetiden er stadigvæk kun på 2 til 4 timer afhængigt efter hvad du bruger den til.
Det er muligt at købe den hjem fra Japan, men så er du nød til at slippe omkring 8500 kroner for dette pragteksemplar af en computer. Du betaler for et glimrende design, Windows 7 og disse specifikationer: 1,2 GHz Intel Pentium U5400, 2GB hukommelse og 62GB SSD-harddisk.



