Der findes en del forskellige slags skærmteknologier, men for bare fem år siden fremviste Brother deres nye skærmteknologi. Denne skærmteknologi er kaldet RID-teknologi, denne teknologi projicerer et billede direkte ind på nethinden.
RID står for Retina Imaging Display, og der er nu blevet arbejdet så meget med denne skærmteknologi, at den har fundet vejen til et produkt fra Brother. Produkter hedder AIRScouter-glasses. AIRScouter-glasses vil blive udgivet en udgangen af dette år.
Brother siger at AIRScouter-brillerne er helt udskadelige at bruge fordi lysstyrken er så lav, at den ikke kan skade øjet på nogle måder. Billederne sendes med høj hastighed, så øjet tror at det er en skærm, som er placeret lige foran vedkommende, som benytter AIRScouter-brillerne. RID-skærmen er transparent, så brugeren kan se “igennem” skærmen.
Til at starte med vil dette produkt ikke være tilgængeligt i Danmark eller andre lande, men udelukkende i Japan. Brother danske marketingschef kan ikke oplyse hvornår AIRScouter-brillerne er i Danmark, eller hvor meget de kommer til at koste.
Det er heller ikke muligt at lokke specielt meget ud af den danske marketingschef omkring tekniske specifikationer. Det oplyses kun at opløsningen svarer til en almindelig pc’s opløsning.
