Sidst på året er Qualcomm klar med deres nye SnapDragon-chip. Chippen hedder QSD8672 og har to kerne, som hver arbejder med 1,5 gigahertz. Det vil sige at fremtidige smartphones vil have 3 gange så stærk en processor som før.
Det siges at den nye SnapDragon-chip fra Qualcomm vil give brugerne en mere flydende oplevelser når de har flere apps kørende på samme tid.
Den forbedrede SnapDragon-chip betyder at udviklerne nu kan give sig i kast med endnu mere avancerede apps og spil, så nu vil vores spil blive endnu mere spændende at bruge tid på.
Ifølge Qualcomm så er QSD8672 i stand til at slukke for den ene kerne hvis der ikke er brug for den, så det betyder ikke nødvendigvis kortere batterilevetid.
Den nye processor understøtter skærme med op til 1440 x 900-pixel opløsning og kan også optage og afspille video i op til 1080p, så nu er det muligt at lave en skærm, som er bedre end iPhone 4′ Retina-display.



