Illustreret Videnskab er nu på hylderne i App Store. Illustreret Videnskab er det første danske magasin, som er klar med en app til iPad.
Hos Illustreret Videnskab er man ikke bange for at udtrykke sig om, at det har været svært at gå fra et magasin til en iPad-app.
Det har været en utrolig lærerig proces at omforme et magasin til et nyt elektronisk format. De første forsøg, vi lavede, var meget spraglede og tæt på umulige at finde rundt i, men nu synes vi, at vi har fundet den rette måde at genopfinde magasinet på til den nye platform. – Siger Søren Prien, udviklingsdirektør hos Bonnier Publications.
Illustreret Videnskab til iPad koster præcis det samme som den trykte udgave, 59 kroner pr. eksemplar. iPad-app’en vil ligne det trygte eksemplar på en prik, så der er ingen forskel der.
På Illustreret Videnskabs hjemmeside har de offentliggjort en video, som viser hvordan iPad-app’en bruges.



