Firmaet Asymco har kigget lidt nærmere på de sidste tre års omsætning på smartphonemarkedet. Det viser sig at i løbet af de seneste tre år er der sket markante ændringer i indtægterne for nogle af de helt store producenter af smartphones.
For bare tre år siden sad Nokia tungt på tronen som den smartphoneproducent med størst overskud. Overskudet hos Nokia var så stort at det udgjorde 63% af det samlede overskud i smartphonebranchen.
Men så dukkede Apple op med deres iPhone, og så begyndte der at ske store ændringer på smartphonemarkedet. Så store ændringer, at det ifølge Asymco er Apple, som sidder på tronen i dag.
Apples overskud udgjorde 48% af det samlede overskud i andet kvartal i år. Nokia har 22% af det samlede overskud, og det er også aktuelt selvom Nokia faktisk sælger langt flere smartphones end Apple.
Asymco har også kigget på alle de andre store producenter af smartphones, og undersøgelsen viser at det pt. er Android som har mest fart på op ad stigen, men det er stadig ikke småligt beløb, der løber ind til trods for det øgede salg.



